Standard

West Highland White Terrier 
 

FCI Standard 20.01.1998 (GB) Nr. 85 (ORG 24.06.1987)

Oprindelsesland: Storbritannien

Anvendelse: Terrier.

Klassifikation: FCI Gruppe 3 (Terriers),
Sektion 2 (Små terriers). Uden brugsprøve.

Helhedsindtryk:

Kraftigt bygget, med god brystdybde, også ved de bageste ribben. Den
vandrette ryg og den kraftfulde bagpart på muskuløse ben viser i
udpræget grad en storartet kombination af styrke og energi.

Temperament:

Lille, energisk, modig og hårdfør. Den besidder ikke så lidt
selvbevidsthed forenet med en charmerende frækhed. Den er vågen,
humørfyldt, dristig og selvsikker, men venlig.

Hoved:
Afstanden fra nakkeknuden til øjnene er en smule større end længden af
næsepartiet. Hovedet er dækket af et tykt hårlag og bæres i forhold til
halsen i en ret vinkel eller mindre; det må ikke bæres fremstrakt.

Skalle:
Let hvælvet. Når man stryger hen over panden, føles en jævnkontur.
Skallen bliver kun ganske lidt smallere fra ørerne frem mod øjnene.

Stop:
Tydeligt stop, dannet af kraftige knoglefremspring placeret netop oven
for og en smule ud over øjnene, og en let fordybning mellem øjnene.

Næse:
Sort og ganske stor. Den danner en blød kontur sammen med resten af
næsepartiet og må ikke rage frem.

Næse parti:
Forhovedet bliver gradvis smallere fra øjnene frem mod næsepartiet.
Det er ikke konkavt eller brat indfaldende under øjnene, men tværtimod
vel udfyldt.

Kæber,bid:
Stærke og lige kæber. Bredden mellem hjørnetænderne skal være så
stor som muligt uden at spolere det ønskede, gavtyveagtige udtryk.
Tænderne er store i forhold til hundens størrelse, med et korrekt
saksebid, dvs. at de øverste fortænder tæt overlapper de nederste, og at
biddet ligger vinkelret på kæberne.

Øjne:
Ansat langt fra hinanden og middelstore, ikke udstående, og så mørke
som muligt. De er en smule dybtliggende, skarpe og intelligente, hvad
der giver dem et gennemtrængende blik, når de kigger frem under de
kraftige øjenbryn. Lyse øjne er særdeles uønskede.

Ører:
Små, båret stift opretstående. De ender i en tydelig spids og er hverken
ansat for tæt sammen eller for bredt. Ørernes hårlag er kort og glat
(fløjlsagtigt) og må ikke klippes. Der må ikke være lange hår (frynser)
ved ørespidserne. Afrundede, brede, store eller tykke ører, samt for
kraftigt hårlag på ørerne er særdeles uønsket.

Hals:
Lang nok til at sikre den ønskede, korrekte hovedbæring. Den er
muskuløs og bliver gradvis tykkere mod basis for at kunne glide jævnt
over ide pænt skrånende skuldre.

Krop: Kompakt.

Ryg: Vandret.

Lænd: Bred og stærk.

Bryst: Dybt, med ribben, der er godt hvælvede på den øverste halvdel og får
kroppens sider til at virke ret flade. De bageste ribben har betydelig
dybde, og afstanden fra sidste ribben til bagparten skal være så kort
som mulig uden at genere kroppens frie bevægelse.

Hale:
12.5 -15 cm lang (5-6 ins), dækket med et groft hårlag uden frynser.
Så,lige som muligt og båret kækt, ikke for muntert eller ind over ryggen. En
lang hale er uønsket, og den må under ingen omstændigheder kuperes.

Lemmer: Korte, lige og muskuløse forben, tykt beklædt med kort og hård pels.

Forpart: Skråtstillede bagud. Skulderbladene er brede og ligger tæt ind mod
brystkassen.

Skuldre: Skulderleddet er placeret godt fremme.

Albuer: Slutter godt til kroppen og giver fri bevægelse til forbenene, parallelt
med kroppens længdeakse.

Bagpart: Stærk, muskuløs og bred foroven. Benene er korte, muskuløse og
senede.

Lår: Meget muskuløse og ikke for bredt ansatte.

Haseled: Velvinklede og stillet godt ind under kroppen, således at de er ret tæt på hinanden både i stand og bevægelse. Lige eller svage haser er
særdeles uønskede.

Poter: Forpoterne er større end bagpoterne, runde, af passende størrelse,
stærke, med fyldige trædepuder og dækket af et kort, groft hårlag.
Bagpoterne er mindre og har fyldige trædepuder. Trædepuderne og
samtlige kløer foretrækkes sorte.

Bevægelse: Helt igennem fri, lige og let. Forbenene strækkes godt fremad fra
skuldrene. Bagbevægelsen er fri, kraftig og snæver. Knæ og haser
bøjes godt, og haserne føres frem under kroppen for at give fraskub.
Stiv, styltet bevægelse bagtil eller kohaser er særdeles uønsket.

Pels: Dobbelt pels.

Hårlag: Yderpelsen består af grove hår, omkring 5 cm lange (2 ins),
uden nogen form for krøl. Den dunagtige underuld er kort, blød og
tæt tilliggende. Åben pels er meget uønsket.

Farve: Hvid.

Størrelse:

Skulderhøjde ca. 28 cm (11 ins).

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis
betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens
omfang.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Standarden udgivet af FCI, 20. januar 1998

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité ,Juni 1998

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i Juni 1991 ¤ ¤ ¤